Inspirerende møde - ja!

Hej alle!
Tak for mødet det var meget inspirende. CTIF dokumentet er nu på vej og
- Hannibals overvejelse om ref skal være på blog eller ej er relevant. Jeg mener ja nu, senere nej(ansigt udadtil argumentet).
- Jeg har været over på Fr.b og talt med en professor Pascal og det var rigtigt interessant. Han ville selv undersøge hjernen(EEG?). De har udstyr og damen, som er ansvarlig hedder Laura. De havde også andre sensorer.
- Et fælles forskningsområde for humansensing er "Affective Computing" den centrale figur er Rosalind Pickard og stedet er MIT-Affective Computing lab. Nok den vigtigste artikel fra hende er (på 25 sider) peger bl.a. på at bayes net ideen er relevant - det kan ses på figuren side 11
- En anden type evidens som kan integreres i vores matematiske modeller, som især er interessant for Anders er "Music Emotion Recognition". Prøv at se beskrivelse af en bog indenfor "Music Emotion Recognition (Multimedia Computing, Communication and Intelligence)"!

Vi ses!

:-)
Morten

PPT materiale til HumanSensing mødet onsdag den 19/et uforpligtigende tilbud

Hej Alle!
Såfremt I har lyst og tid kan I skimme mine slides til mødet her.
Såfretm I har lyst og tid kan I læse vores nuværende version af tilbuddet til forskningssamarbejde med CTIF her. 

Hvis I hverken har tid eller lyst er det osse fint!

:-)
Morten Aagaard

Visioner Morten Aagaard

Hej alle!
Jeg har en række visioner, som jeg ikke kan udfolde helt her, men jeg vil  bestræbe mig på at give et indblik i dem.

Lidt om grundlaget
1. Sensorer er en ny form for empiri i humanvidenskaben.
De eksisterende og dominerende evidens kilder er interviews og observation. Interviews fordrer at ofret har en tilstrækkelig cognition. Sensorer vil være en meningsfyldt part af et mixed method studium

2. Sensorer er empiri i et single subject study men også i et segment study
Personligt er mit forskningsområde Persuasive Technology og derfor interesserer jeg mit for single subject studies, men det er interessant at måle aggregerede effekter på større populationer. 

3. Sensorer er kvantitative data, der er forbundet med usikkerhed og skal behandles som sådan
Eksempelvis "Galvanic Skin Detector". Eller løgnedetektor. Den måler arousal, men hvilken? Glade, vrede, sure? Der er usikkerhed i fortolkningen. Det kan elimineres ved at krydse med andre evidens kilder. Sensorer eller observationer. Så kan man med en vis sandsynlighed konkluderer noget. Men det fordrer multi-variabel statistiske værktøjer. Jeg har af uransagelige årsager forelsket mig(spørg Anders B.) i Bayes net. En statistik, som tillader at man kombinerer den tilrådighed værende evidens.

Lidt om muligheder i Praksis4. Patienter, klienter, eller brugere kan få redskaber til at få en større selvindsigt.
Hvis såfremt i fald emotionelle tilstande eller problematiske situationer kan registreres kan sensorerne gives burgere hurtigere feedback og forslag til relevant handling.

5. Terapeuter,lærere eller ?  får et bedre grundlag for udøve deres terapi: hvordan er det så gået i ugen?Terapeuter, som kun møder deres klienter i klientsamtaler, har et alene patient formidlet billede af ugens gang. Sensorer kan give et nyt indblik.

venlig hilsen

Morten
I

1. Møde i Human Sensing Gruppen onsdag den

Kære Hanne Mette, Hannibal & Anders!
Jeg har den glæde ære og fornøjelse at udsende dagsordenen til det første møde i Human Sensing gruppen på Institut for kommunikation og psykologi onsdag den 19. januar kl. 15-1630 i KS3, lokale 5.236.

Baggrunden for indkaldelsen er, at 1) vi har et interessefællesskab om sensorer i humanistiske forskning 2) der er bud efter os!

Dagsorden kan derfor være

1. Kort opsummering af målsætninger og interesser/Morten + Anders
2. Hvem er vi og hvilke initiativer er der?/alle
   - herunder første identifikation af fælles interesser
3. Hvilke mulige scenarier for human sensing kan man forestille sig?/morten
4. Diskussion
5. Mulige ansøgninger/Niels, Anders?
6. Beslutninger, handlinger og næste møder. Herunder en lille inferiør ting: Forskningsdatabase søgealerts.

 Et af handlingerne er at respondere på de åbninger fra Ramjee Prasad og CTIF om et samarbejde mellem os og CTIF. Anders og jeg skriver på en lille præsentation af os.

Januar-møde

Kære alle,
Jeg har udarbejdet en ny doodle mhp. vores første møde. Angiv venligst via nedenstående link, hvor I kan mødes.

http://doodle.com/ps82xyte48cr6xd8

mvh.
Anders

HumanSensing: @font-face { font-family: "Calibri"; }@font-face...

Hej Morten, Ander og Niels.
Jeg er på vej til Cambridge til møder, men skriver mit bidrag så snart jeg er tilbage.
De bedste hilsner, Hanne Mette
HumanSensing: @font-face { font-family: "Calibri"; }@font-face...: "@font-face { font-family: 'Calibri'; }@font-face { font-family: 'Cambria'; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 6..."

Anders’ visioner for samarbejdet “HumanSensing”

Fysiologisk måling af multimodal emergens i AV-produkter

Min interesse i et samarbejde inden for “HumanSensing” bunder i at videreudvikle mit nuværende projekt (et samarbejde med Nicolai J. Graakjær og Martin Knakkergaard), der handler om at teste på respondenter, hvorvidt musik og billeder kan interagere på en sådan måde, at den “multimodale helhed” afstedkommer en emergent betydningsdannelse, der transcenderer betydningen i delene hver for sig. Skønt mange filmfolk, såvel som teoretikere og analytikere inden for kommunikations- og medievidenskab samt kognitionspsykologi, beretter om perceptions- og receptionsfænomener, hvori den audiovisuelle helhed er andet og mere end summen af delene, er der mig bekendt ikke foretaget egentlige eksperimentelle testforsøg, der knytter sådanne antagelser an til teorier vedrørende emergens, som man opererer med inden for systemteori generelt samt visse af naturvidenskaberne foruden filosofi – nemlig forestillingen om “helheders” uforudsigelighed, irreducibilitet og nedadrettede kausalitet i forhold til de enkelte komponenter. Derfor tænker jeg, at der her er tale om et interessant undersøgelsesfelt, der kombinerer forskellige fagtraditioner og paradigmer på en måde, hvorigennem man kan opnå en mere håndgribelig viden omkring de processer, der foregår, når publikum sanser og opfatter indhold og betydning i audiovisuelle medieprodukter.

Metoden, vi hidtil har anvendt, er selvrapporteringer på baggrund af foreviste og/eller forespillede stimuli (film med og uden musik samt musik alene); dels i form af fri induktion, hvor respondenterne i løbet af et kortere tidsrum (2 minutter) frit skriver, hvad der falder dem ind (hvilke associationer de får), og dels i form af to spørgeskematest vedrørende hhv. emotioner og signalværdier, hvor jeg beder respondenterne om at afkrydse den mest passende svarmulighed ud fra en række kategorier. Resultaterne, som fri induktion og spørgeskematest afføder, udgør i sagens natur blot to ud af flere mulige evidenskilder, hvor en “tekstnær” strukturalistisk-hermeneutisk orienteret analyse (min egen “læsning” af de forskellige stimulis indhold og betydning) repræsenterer en tredje.

Imidlertid har jeg gennem et lille års tid overvejet, hvordan man endvidere kan supplere projektet med fysiologiske testforsøg. Dette er bl.a. ud fra forestillingen om, at multimodal emergens ikke bare handler om betydningsinferens på det receptive og kognitive forståelsesniveau, men også udspiller sig som et mere grundlæggende sansemæssigt og perceptuelt fænomen. I den henseende tænker jeg, at man kan måle respondenters pulsslag og svedproduktion (eller andet?), når de udsættes for udvalgte visuelle, auditive og audiovisuelle stimuli – eventuelt samtidig med, at selv samme respondenter stilles nogle opgaver (interview, afkrydsning af spørgeskemaer eller andet). Dermed bliver det muligt ikke bare at udvide antallet af evidenskilder, men også sammenholde de forskellige evidenskilder direkte og sammenligne testresultater på tværs af datatyper. Det er i den forbindelse, at “HumanSensing” bliver en interessant samarbejdsmulighed for mig – og ikke mindst efter henvendelsen fra CTIF, da man netop her, så vidt jeg kan se, arbejder med trådløse sensorer. Her tænker jeg umiddelbart, at anvendelsen af sensorerne (også) kan foregå i forbindelse med feltstudier af forskellig art, hvor man således kan arbejde på en fleksibel måde og udstyre folk med sensorer i deres daglige omgivelser uden at være nødsaget til at “putte dem ind i” særlige testmiljøer (laboratorier). Spørgsmålet om, hvad og hvor meget der muligt at måle med sensorerne, samt hvilke typer af data de frembringer, vil være det primære for mig at få besvaret, således at jeg kan tilrettelægge et egentligt undersøgelsesdesign.

Jeg har talt med Birger Langkjær (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet) vedrørende muligheden for at etablere et fremtidigt finansieret forskningsprojekt, der vedrører testforsøg af lyd kombineret med billeder, og han er meget interesseret i at medvirke. Hvordan og hvem der skal finansiere projektet, står umiddelbart endnu lidt uklart, men med de skitserede tværinstitutionære, -fakultære og -universitære samarbejdsmuligheder skulle der vel nok være et potentiale for støtte (?)

Visioner Niels Hannibal

Siden dette projekt startede har mine forestillinger om dets formål og indhold været ret beskedne. Først og fremmest ville jeg gerne undersøge de gadgets, som Morten kunne supplere os med, mhp. deres forskningsmæssige potentiale inden form psykiatrien. Dette vil jeg fortsat, og mener det må være startpunktet.

Når der er sagt, så kan jeg også tænke ud af boksen.

Et spørgsmål som jeg meget gerne vil undersøge, er sammenhæng mellem fysiologiske ændringer i kroppen, psykologiske ændringer i sindet og musikalsk aktivitet og forskellige interventioner.
- især sammenhæng mellem arousal og oplevet kvalitet i det terapeutiske forløb, er vigtigt at udbygge vores viden om. Jeg vil gerne kunne besvarer spørgsmål som: Kan musikalsk improvisation mindske negativ arousal; hvordan afspejler dynamik og aktivitets niveau i musikalsk interaktion personens arousal; er der sammenhæng mellem kl og pt arousal og i den stil.
Arousal er for mange patienter i psykiatrien forbundet med angst, usikkerhed, stress mv, og det er derfor væsentligt, at kunne belyse hvordan musikalske aktiviteter i musikterapeutisk kontekst kan afhjælpe dette. Videre er det væsentligt at kunne undersøge, om eventuel virkning er vedvarende osv.

Det vil også være optimalt, at kunne se på forandringer i arousal igennem en hel session. På den måde kunne det undersøges og dokumenteres, hvor der i løbet af en session er vanskeligheder, hvis altså øget arousal er lige med vanskeligheder, og hvordan pt. kan udholde grad af øget arousal. Ved kunne monitorere dette, kunne man se på udvikling over tid mv.

En anden del af mine visioner omhandler selv administrationen af disse måleinstrumenter. De skal for ste første være trådløse. Dernæst skal de kunne anbringes perifert på kroppen. Der skal kunne foretages målinger af flere personer samtidig.

Måleparametre: Puls, blodtryk og arousal målt gennem huden. Jeg ved ikke, om motorisk aktivitet er en parameter, der har relevans for psykiatrien. Kun hvis der er tale om pt. med nedsat motorisk aktivitet som der er tilfældet med f.eks. depressive. Disse ses ikke så ofte i klinikken.

Hvis jeg skal frembringer ønsker, så må nogen gerne opfinde en måde, hvorpå man kan registrere, hvilke centre der aktiveres i hjernen, og som kan omsætte data til tredimensionelle billeder af hjernen løbende. Altså en transportable MIR scanner eller noget i den retning. Noget der ikke er super magnetisk og som er mobilt. Men der er nok ikke lige om hjørnet.

Niels (04.01.11)

Dette er kun en test af bloggen!

...jeg tror det virker nu!
Jeg opdagede en fejl mere. 
:-)
Morten