Outline til meditationseksperiment med sensor-støtte

Nedenfor er beskrevet i detaljer, hvordan meditationseksperimentet forløber beskrevet af psykolog og meditationsunderviser Jonathan Led Larsen. 
venligst

Morten

Forsøget strækker sig over en uge og inkluderer X deltagere. Der finder tre meditationssessioner sted, hvor deltagerne introduceres til en basal meditationsform (Shamatha meditation) og derudover forventes deltagerne at meditere dagligt på egen hånd.

Dag 1:

Introduktionssession – 1 ½ time. Deltagerne bliver introduceret til praksissen og den trænes sammen med dem. Der optages sensormålinger og tidspunkter for meditationerne noteres, så de kan samstemmes med sensordata. Ved afslutning af sessionen udfyldes et spørgeskema, som indikerer om deltagerne har forstået essensen i øvelsen samt giver basale oplysninger om den aktuelle livssituation, herunder oplevelse af stress og angst.

Dag 2: Deltagerne mediterer to gange femten minutter på egen hånd – der anvendes sensorer.

Dag 3: Opfølgende session – 1 time. Meditationspraksissen gennemgås igen, og der introduceres en ekstra øvelse, hvor deltagerne skal markere, når de ’mister’ meditationsobjektet. Denne indikation registreres, så den kan sammenholdes med sensor-data.

Dag 4: Deltagerne mediterer to gange femten minutter på egen hånd. Der anvendes sensorer. Ideelt set bør muligheden for at markere distraktion som introduceret Dag 3 også implementeres.

Dag 5: Som Dag 4.

Dag 6: Afsluttende session – 1 time. Der mediteres i fællesskab, inkl. sensorer og markering af distraktion. Forsøget afrundes.

Shamatha-meditation: Shamatha er den ene af to meditationsformer, som traditionelt praktiseres indenfor buddhismen. Shamatha er en koncentrationsorienteret øvelse, som sigter mod at udvikle evnen til i længere tid at opretholde en viljesbaseret koncentration på et objekt efter eget valg. Shamatha meditation praktiseres ofte som en indledende øvelse ifm. den anden hovedmeditationsform: Vipassana meditation. Formålet med shamatha-meditation beskrives ofte som at ’gøre sindet stille’ eller at nedsætte hastigheden på de skiftende tanker, indtryk og fantasier, som opstår i sindet.

Shamatha kan udføres på mange måder. Her introduceres til to metoder:

1.     Åndedrætsfokuseret shamatha meditation

2.     Fokus på et ydre objekt i form af et stearinlys.

Sensor-data:

Det primære formål med forsøget er at undersøge, hvordan opsamlede sensordata påvirkes af meditationspraksissen. En hypotese er, at HRV og GSR ændres svarende til en mere rolig og afbalanceret sindstilstand. Dette svarer til en bedre balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem, hvor øget aktivitet i den parasympatiske del af det autonome nervesystem er forbundet med fight-or-flight reaktioner eller mindre dramatisk: stress, angst og dysfori. Generelt betyder f.eks. en højere HRV en forskydning i retning af højere aktivitet i den sympatiske, beroligende del af det autonome nervesystem.

Tvivlsspørgsmål:

Der kan være tvivl om, hvor vidt meditationspraksissen foregår lang tid nok til at opnå en målelig effekt. Ligeledes er det i litteraturen om meditation beskrevet, at novicer i starten kan opleve en paradoksal effekt ved meditation, hvor de føler mere ubehag og stress. Dette forklares ofte ved, at novicen i øget grad bliver bevidst om egne processer og derved opgiver at bruge undgåelse som en måde at regulere sin oplevelse på.

Såfremt der opstår en målelig effekt ift. en forskydning i retning af højere aktivitet i det sympatiske nervesystem, vil det være særligt interessant at se på, hvordan – og om – denne beroligende effekt bæres videre i de sammenhænge, som deltageren efterfølgende bevæger sig igennem.