Når det drejer sig om fysiologiske målinger, er der, så vidt jeg er orienteret, ikke ret megen forskning på området. Jeg har imidlertid studeret et par forskningsbidrag, der begge beskriver nogle eksperimenter med fysiologiske målinger i kombination med selvrapporteringer.
Thayer, Julian F., & Levenson, Robert W. (1983) Effects of Music on Psychophysiological Responses to a Stressful Film. Psychomusicology, 3(1), 44-52.
Ellis, Robert J.; & Simons, Robert F. (2005) The Impact of Music on Subjective and Physiological Indices of Emotion While Viewing Films’. Psychomusicology, 19, 15-40.
Selv om ovenstående bidrag er centrale og interessante for mig, er de ikke udtømmende. De har hver især fokus på, hvilken betydning lyd/musik spiller for perceptionen af film, og det er karakteristisk, at det ofte (næsten altid) den vej, den vender - ikke, hvilken betydning billedforløbet har for perception af musikken.Herunder et resumé af de nævnte bidrag:
Formålet i Thayer & Levensons bidrag er at undersøge, hvorvidt valget af underlægningsmusik kan have en betydning for, hvorledes filmen perciperes.
Testkonditioner
- Video: En 12 min. lang oplysningsfilm (s/h) mhp. undgåelse af arbejdsulykker
- AV1: Videoen + “dokumentar-agtig” musik
- AV2: Videoen + “skrækfilmsmusik”
Evidenskilder
- Heart rate interbeat interval. Målt med et elektrokardiogram.
- General somatic activity. En elektromagnetisk sensor placeret under stolesædet for at måle enhver form for bevægelse.
- Skin conductance level. Elektroder placeret på første og tredje finger.
- Pulse transmission times to the a) finger and b) ear. Et photoplethysmographic device fastgjort på øreflippen og den midterste finger for at måle tidsintervallet fra R-wave på elektrokardio-grammet til hhv. øret og fingeren.
- Finger pulse amplitude. Samme måleredskab som foroven for at måle fingerpulsen.
- Continuous self-rapport of anxiety. Subjekterne flytter kontinuerligt en viser på en skive med reference til en 10-punkts-skala med yderpunkterne extremely calm og extremely tense. Skiven er forbundet med et potentiometer, og en computer kan ud fra en simpel kalibreringsformel registrere de fortløbende positioner på skiven.
Procedure
Subjekterne vælges tilfældigt til en af de tre testkonditioner og instrueres følgelig i det apparatur, som de udsættes for. En skriftlig instruktion fortæller dem, at de skal se en “industrial safety film”, hvorefter de instrueres i at bruge “anxiety-skiven”. De får at vide, at de skal stille på den så ofte som nødvendigt, således at den reflekterer deres øjeblikkelige tension-niveau. Forsøgslederen forlader lokalet og efterlader subjektet alene, for at denne kan vende sig til laboratorieomgivelserne. Efter 10 minutter begynder eksperimentet. Dette starter med 7 minutters tom skærm, efterfulgt af den 12 minutter lange film, og til sidst blot 1 minuts tom skærm.
Resultater
Som forventet sker der det, at den “dokumentaragtige” musik sænker “anxiety-niveauet”, mens “skrækfilmsmusikken” modsat hæver det.
- - - - - - - - - - - - -
Formålet i Ellis & Simons' eksperiment er at undersøge, hvorvidt forholdet mellem film og musik (dvs. billeder ctr. lyd) er additivt, når det undersøges ved såvel selvrapportering og fysiologiske målinger. Som det også fremgår af selve titlen, er det musik-parameteren, som “drejes” på, og det, der således især er i fokus, er musikkens betydning for billederne (eller filmen) og ikke omvendt. (Men også det omvendte må kunne udledes af datamaterialet?)
Evidenskilder
- Facial muscle activity. To muskler (til hhv. smil og til øjenbryn) kan aflæses. Forskning dokumenterer, at aktivitet over øjenbrynene er tegn på negativ valens, mens aktivitet over kinderne er tegn på positiv valens.
- Heart rate. Også skiftende hjerterytme er forbundet med forskellig valens. Negative billeder fører til højere hjerterytme end positive billeder.
- Electrodermal activity (skin conductance response). Mere svedproduktion ved høj arousal end ved lav arousal.
- Selvrapportering vedrørende arousal og valens.
Procedure
Der er tale om individuelle test, hvor “the nature of the study”, stimuli og optageteknikken beskrives kort for de enkelte subjekter, før de skriver under på en samtykkeerklæring. Fysiologiske målinger foregår under successiv afspilning forskellige AV-klip, mens selvrapporterede ratings (på en skala fra 1 til 9) foregår efter afspilning af hvert AV-klip. Indledningsvis præsenteres en øvelsesfilm, således at subjekterne vender sig til udstyret.
Resultater
Resultaterne for selvrapporteringerne viser et additivt forhold, mens de fysiologiske målingsresultater er mere komplekse, idet AV-interaktionerne ikke altid er forudsigelige.
