Jeg gik ind på MIT - affective computings site og fandt et par meget interessante ting. Eller rettere 3.
1. Liste over evidenser, som MIT retter deres opmærksomhed på
Den ene ting var en liste over de evidenser, som MIT finder mest lovende og dermed interessante, når de arbejder med affective computing.
Det drejer sig om
- GSR (Galvanic Skin Response),
- EKG (Electrocardiogram),
- EMG (Electromyogram),
- BVP (Blood Volume Pressure),
- Respiration, and
- Temperature.
2. De har en gammeldags forståelse af forskning: forskere laver dimser
Når jeg læser deres dokumenter, får jeg indtrykket af, at de er SMI forskere eller produktudviklere.
Jeg mener, at web 2.0 giver muligehed for at udveksle erfaringer mellem forskere og praktikere på rigtigt interessante måder. Forskere, som kan bruge praktikeres data og praktikere, som kan involvere teorier/statistikker i deres arbejde - direkte.
Det giver nogle interessante positioneringsmuligheder.
3. P(Arousal |GSR,HRV,MT_assesment) - matematikken ligner den jeg peger på.
Skærmbilledet fra MIT-Affective Computings hjemmeside. Skitse af modellering af relation mellem Rage, Sadness og Anger |
Men de skriver kun om en verden, som er klinisk og hvor praktikerens kompetence og indsigt ikke har relevans eller værdi. Hvilket jeg ikke vil afskrive. Kan en musikterapeuts vurdering af en klients expressivitet, fysiske formåen og dagsform være valide og derfor påvirke vurderingen af musikterapiens effekt?
Jeg mener, det godt kan modelleres. Det er en diskussion med musikterapeuter værd.
"P(Arousal |GSR,HRV,MT_assesment)" betyder:
Givet måling på Galvanic Skin Response, Heart Rate Variability samt musikterapeuts almene vurdering, hvilken type arousal har klienten lige nu?
venlig hilsen
Morten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar